DKK 256,25 Ekskl. kortgebyr

Særarrangement: Simon Lynge & Mette Frobenius

09.03.2017 kl. 17:30 ENIGMA - Museum for Post Tele og Kommunikation, København Ø
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 256,25 Ekskl. kortgebyr

Den internationalt kendte, grønlandske musiker Simon Lynge, og hans nære danske ven, komikeren Mette Frobenius, har i samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn, som de begge er ambassadører for, organiseret en helt særlig aften på ENIGMA – Museum for Post Tele og Kommunikation i København. 50 kr. fra hver solgte billet går til Camp Avannaa, som er en sommerlejr for grønlandske børn og unge i den lille, nordlige bygd Qaanaaq, der afholdes i sommeren 2017. Her vil frivillige fra hele verden udfordre og inspirere børnene med aktiviteter som træner deres balance, styrke, fart, finmotorik, sprog og hukommelse gennem sport, musik og kreativt arbejde.

Simon Lynge har begejstret anmeldere og lyttere internationalt med sine sange, der også har fundet vej til Hollywoods TV- og filmproduktioner. Han har været på turné med Emmylou Harris og Morcheeba, og har udgivet tre albums, som har fået en flot modtagelse. Senest "The Map Of Your Life" der strøg direkte til tops på iTunes album chart i Danmark, mens singlerne "Drum Beat" og "Hallelujah" blev massivt spillet i radioen henover sommeren 2016. Live er Simon Lynge kendt som en helt eminent performer, der leverer sine iørefaldende pop/folk sange med et fantastisk musikalsk overskud, og samtidig krydrer sine optrædener med eftertænksomme og humoristiske anekdoter om livets store og små spørgsmål. www.simonlyngemusic.com


Mette Frobenius er stand-up komiker og foredragsholder. Hver søndag kan du høre hende på P4 i programmet: "Søren og Mette" hvor livets store og små emner kommer under kærlig behandling. Med uddannelsen fra Handelshøjskolen i bagagen har hun slået sit navn fast som en af de mest intelligent-satiriske og markante komikere herhjemme. Hendes ofte skræddersyede shows for
erhvervsvirksomheder, politiske partier, ministerier og foreninger byder på udfordrende humor og skarpe betragtninger – med andre ord leverer hun intellektuel stand-up. For som hun selv siger: ”Jeg kan bedre lide at tale om det, vi har mellem ørerne, end det vi har mellem benene” www.frobenuis.dk


Foreningen Grønlandske Børn
har siden 1924 gennemført sociale projekter i Grønland og Danmark til gavn for udsatte, grønlandske børn og unge. Sommer campen i Qaanaaq bliver en opfølgning på en meget succesfuld sommerlejr, som blev afholdt i 2014 med over 130 deltagende børn og unge. Qaanaaq er en lille, isoleret bygd i det allernordligste Grønland med bare 656 indbyggere. Bygden får næsten aldrig besøg udefra, da det er både dyrt og besværligt at komme derop. Et projekt som sommer campen er en fantastisk mulighed for de lokale børn og unge til at møde folk fra andre dele af verden. www.fgb.dk


Før koncerten er der mulighed for at booke plads og spise i Kantina på ENIGMA Torvet. Der er bordbestilling på tlf. 33410920, og aftenkortet byder på forskellige, lækre retter fra 69 kr. til 125 kr.
www.enigma.dk