DKK 106,25 Ekskl. kortgebyr

Lena Anderssen - Den Færøske Forening, Aalborg

04.03.2016 kl. 21:00 Føringafelagid Alaborg, Aalborg
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 106,25 Ekskl. kortgebyr

Lena Anderssen er blevet kaldt skræmmende ærlig og en dybfølt, poetisk melankoliker. Der er ingen tvivl om, at hun skriver sange fra de inderste sider af sig selv. Lena er historiefortæller, og den nødvendighed og tyngde, der gennemsyrer hendes tekster, komplimenteres på smukkeste vis i let tilgængelige melodier og lækre, håndspillede indie-pop produktioner. Resultatet er sange, der har fundet vej til hjerterne hos fans over hele verden, og til amerikanske serier som Scrubs, Fecility og Nikita.


Ny plade fra canadisk/færøske Lena Anderssen finder lys i mørkets afkroge med håbet som den centrale drivkraft. Man føler sig lige dele draget og favnet af sangene og Lena Anderssens stemme, der kan synge selv de mest genstridige skyer væk.

Et ubeskrevet blad kan man ikke kalde Lena Anderssen i dansk sammenhæng, hvor pladen ”Letters From The Faroes” fra 2012 fik særdeles flotte anmeldelser – også internationalt. I Danmark blev den kåret som ”Ugens Album” på P4, og på Færøerne, hvor Lena har boet de seneste år, løb den med prisen for ”Årets Album”. Nu er sangerinden klar med opfølgeren ”Eagle In The Sky,” der udkom i Danmark den 24. februar 2016, og som griber tilbage til barndommens land.

På det nye album har sangerinden og sangskriveren taget en, af og til pinefuld, rejse tilbage til sin barndom og ofte kaotiske opvækst i Canada. En opvækst, der var mærket af en far, der var alkoholiker, og en mor der måtte arbejde nattevagter som sygeplejerske for at få tingene til at hænge sammen. Om sin canadiske opvækst siger Lena, at selv om mørkets afkroge er virkelige nok, så er håbet den centrale drivkraft i fortællingen på ”Eagle In The Sky”. 

”Det sidste, jeg ville, var at lave et mørkt, deprimerende album. Mange af mine oplevelser har en smag af mørkets afkroge, men jeg ønsker at min musik skal være lysende og omfavnende. Mennesket har brug for håb, og det vil jeg også gerne bidrage med gennem min sange.” 

Lena ønskede at Eagle In The Sky skulle lyde mere af Nordamerika end de forrige plader. Derfor var det vigtigt for hende at komme til Canada og skrive albummet færdigt og lave de første indspilninger der. Hun rejste til Vancouver med producer Niclas Johannesen i 2013 og påbegyndte albummet, som siden blev færdigindspillet på Færøerne i flere faser og med over 50 medvirkende musikere. 

Med både symfoniorkester og børnekor er det ubetinget Lenas mest ambitiøse album til dato. Oven i en hel række nordiske musikere deltager også amerikanske Matt Chamberlain (Tori Amos, Fiona Apple, John Mayer, Elton John) på trommer. 

Den musikalske vision med ”Eagle In The Sky” var fra begyndelsen at lave et album, hvor al musikken er spillet af levende mennesker fra start til slut. 

”Vi ville prøve at lave et album, der lyder som noget, der lige så godt kunne være lavet i 1975, som i 2015. Der lyder måske anakronistisk, men jeg tror, at den økologiske bølge, som har ramt vores verden med hensyn til mad og andre ting også er godt på vej ind i musikken. Så, kort sagt, ville vi lave et velproduceret album, hvor man samtidig får en følelse af, at der er levende mennesker bag hver tone, som giver det bedste, de har,” fortæller Lena Anderssen.

”Eagle In the Sky” udkom den 24. februar på Songcrafter Music

www.lenamusic.com